torsdag den 8. maj 2014

PROTOTYPE I KRISTPARKEN

Vi har designet og tegnet og designet og tegnet. Tænkt på alt fra konstruktion, sikkerhed, materiale, æstetik, funktion, workshoppens inspiration og visioner. Og indtil nu har alt været inde i computeren i en 3D model. Men i går - onsdag - var Mie på Fellesverkstedet i Urtegate for at bygge vores første prototype. Alt gik efter planen og konstruktionen af trekanten var overraskende let. Trekanten er en del af designet til installationen der skal stå i Kristparken ved Møllergate Skole. Prototypen er lavet dels for at se hvordan størrelsen, proportionerne og materialerne ser ud i virkeligheden, men lige så meget for at komme ud og teste hvordan den kan monteres. I dag torsdag gik turen til Kristparken hvor vores prototype blev monteret. Så nu håber vi bare folk derude tager godt imod den:)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar