fredag den 29. august 2014

ROM I BYEN BLEV OGSÅ FOR BYEN

I dag var jeg en tur forbi installationen ved Akerselven bag ved KHiO. Den var i fuld brug. En barnehave havde slået sig ned og en lille gruppe af elever fra den nærmeste skole hang ud. De fortalte at de havde tænkt at bruge installationen i en lille film de skulle lave med deres klasse.

Det er dejligt at se at installationerne bliver brugt og indtaget af byen.


mandag den 4. august 2014

SOMMER

Sommeren er over os og det har været fantastisk vejr.
De to installationer står stadig godt og bliver brugt flittigt. Naturen er begyndt at indtage de to installationer hvilket får dem til at falde endnu mere ind i omgivelserne.

Og så en god nyhed. Vi har fået tilladelse til, at lade installationerne stå længere end først tænkt. Det vil sige vi har planer om at lade dem stå til starten av oktober. Hurra for det.